Her måske et supplement til værktøjskassen!

Når jeg ser udfordrende situationer udspille sig. Så oplever jeg, her også pædagogisk fagpersonale i relationer til kollegaer, børn mv. ofte have et for højt fokus på den anden og for lidt fokus på sig selv. Et udsyn med en vurdering af om noget den anden siger eller gør er rigtig eller forkert, at ønske noget bestemt af en situation.

Det leder ofte til modstand hos den anden, hårknude og undren fremfor samarbejde og forløsning. Hvis det er tilfældet, så prøv i stedet at være med netop det som er og giv slip på forventningerne. 

Nedenfor en trappetrinsmodel som bygger på empirisk viden, forskning og dokumentation indenfor neuro-interpersonel/adfærdsfærds-psykologi mv. og har naturligvis mere i sig, men som ikke skal opfattes som “sandheden”:

• Start med fokus på dig selv!
• Fokuser på din egen tilstand – følelsesmæssigt. Træk vejret og selvreguler til en positiv tilstand. 
• Fokuser nu på relationen/situationen. Opfat jer “på samme hold” og skab “connection”. 
• Vurder først nu hvad du har behov for, hvad du ønsker af situationen. Spørg så til hvordan I kan opnå det og hav tålmodighed.

Hvert niveau i trappetrinsmodellen kræver at det foregående niveau fungerer.  

Modellen virker måske simpel, men vi bliver alle “taget” af følelser, påvirket af egne begrænsende overbevisninger mv. Ingen ser hverken den rigtige eller hele virkeligheden som den er og det er når det er svært, at vi glemmer de gode strategier – og som regel også der de er vigtigst. 

#selvregulering #balance #connection #fællesmål